- 4 ud af 5 af vore patienter kommer ud af deres alkoholmisbrug.
- Ring TLF. 86 87 12 24 og få råd om, hvordan man kommer ud af et alkoholmisbrug.
AA (Anonyme Alkoholikere) er et fællesskab af mænd og kvinder med et ønske om at stoppe med at drikke.
AA er et verdensomspændende fællesskab, som også har mange møder i hele Danmark. Møderne er stedet hvor AA medlemmer deler erfaring, styrke og håb i deres liv som ædru alkoholikere. AA møder er baseret på den iagttagelse, at ædru alkoholikere kan hjælpe andre alkoholikere med at blive ædru.
AA møder kan have lidt forskelligt fokus og mødeform fra gruppe til gruppe, men AA møder er som regel faste ugentlige møder og varer for det meste en time. AA møder starter og slutter altid præcist. De fleste møder har fokus på AA's 12-trinsprogram og på at dele personlige erfaringer med programmet.
Man behøver ikke at sige sit navn til et AA møde, hvis man ikke ønsker det, men når man gør, så præsenterer man sig kun ved fornavn og som alkoholiker. F.eks. ”Jeg hedder Lars, jeg er alkoholiker”. Dette gøres for at holde fokus på, at vi alle er lige i AA, og at vi alle er der af samme grund – fordi vi er alkoholikere.
Der vil være en mødeleder til stede, som gruppen har valgt. Mødelederen har ikke særlige privilegier eller autoritet i forhold til andre i gruppen, men har blot til opgave at læse mødeindledningen op og afvikle mødet i overensstemmelse med gruppens regler. En af disse regler er, at man ikke kommenterer eller diskuterer, hvad andre har sagt. AA møder er ikke debatmøder. Man taler kun ud fra sig selv og om sig selv.
Et typisk AA møde vil have en indledning, hvor et AA medlem deler sine personlige erfaringer med sygdommen alkoholisme og med at blive ædru gennem AA's 12-trins program. Derefter vil der blive mulighed for at mødedeltagerne kan bidrage med deres egne erfaringer, tanker og perspektiver på de berørte emner. Stort set alle AA møder afsluttes med den såkaldte Sindsrobøn, hvor hele gruppen siger Sindsrobønnen i kor.
AA møder er anonyme. Det betyder at man ikke må fortælle, hvem man har set til et AA møde. Dette er for at beskytte anonymiteten for folk, som ikke ønsker at andre skal få kendskab til deres alkoholproblem. Anonymiteten er et grundlæggende princip i AA.
AA har ugentlige møder over det meste af Danmark (og resten af verden). Der er flere møder i større byer som København, Aarhus og Odense end i de tyndt befolkede egne, men de fleste vil kunne finde et AA møde indenfor en halv times kørsel.
Man kan finde en oversigt over alle AA møder i Danmark på AA Danmarks hjemmeside. Hvis man i Google søger efter ”find AA møder” vil første søgeresultat være den såkaldte mødeliste fra AA. Det direkte link til AA's mødeliste er: https://dkaa.dk/find-aa-moder/ . AA's mødeliste opdateres løbende.
Behandlingscenter Søby Park benytter den behandlingsform, som her i landet er kendt som en Minnesotabehandling eller Minnesotakur. En Minnesotabehandling bygger på AA's forståelse af sygdommen alkoholisme og AA's 12-trinsprogram til at opnå varig ædruelighed som alkoholiker.
AA som organisation må og vil ikke selv drive behandlingssteder mod betaling ifølge AA's egne vedtægter. Det er derfor ikke AA som organisation, der står bag institutioner som Behandlingscenter Søby Park.
Behandlingscenter Søby Park er et privat behandlingstilbud, som er baseret på AA's principper og 12-trins program. I praksis betyder det, at behandlerne selv er aktive medlemmer af AA og at vi benytter AA's program og litteratur i undervisningen. Det betyder også, at vi opfordrer alle vores patienter til at opsøge AA-fællesskabet og gå til AA møder efter endt behandling, så de kan fortsætte den gode udvikling mod et stabilt og ædru liv.
Allerede under behandlingen vil patienter på Behandlingscenter Søby Park blive introduceret til AA møder udenfor huset, så de kan se at der er et fællesskab og et netværk for dem, når de kommer hjem.
Der er ingen økonomiske forbindelser mellem AA og Behandlingscenter Søby Park.
Kontakt Steen Beck på TLF. 86 87 12 24 eller bliv ringet op på et tidspunkt der passer dig. Vi kontakter dig i det valgte tidsrum for en personlig og uforpligtende dialog omkring situationen.
DERFOR VÆLGER MANGE AT KOMME I ALKOHOLBEHANDLING PÅ BEHANDLINGSCENTER SØBY PARK UDEN ANTABUS
Har du selv, et familiemedlem, en ven, medarbejder eller kollega, som lider af blackouts og har behov for behandling?
Så tøv ikke med at kontakte os.
TLF. 86 87 12 24 er åben kl. 07.00 til 23.00
- også weekend og helligdage -
Vores alkoholrådgivning er uforpligtende, og du må gerne være anonym.