- 4 ud af 5 af vore patienter kommer ud af deres alkoholmisbrug.
- Ring TLF. 86 87 12 24 og få råd om, hvordan man kommer i alkoholbehandling.
Tørlagt er et ord, som nogen bruger om en alkoholiker, der er stoppet med at drikke alkohol, enten helt eller i en periode. Som regel i en periode.
Nogle alkoholikere drikker i perioder, for så at være tørlagte i andre perioder. Det gælder for eksempel de såkaldte kvartalsdrankere. I de alkoholfri perioder betegner de sig nogle gange som tørlagte.
På Behandlingscenter Søby Park taler vi ikke om tørlagte alkoholikere, men om ædru alkoholikere. For os ligger forskellen i om der er sket en psykisk forvandling med alkoholikeren, eller om han blot har forbudt sig selv at drikke alkohol i en periode.
Mange alkoholikere har forsøgt at holde sig ædru på viljestyrken alene. Resultatet er som regel, at de kan holde sig tørlagte i en periode på nogle dage, uger eller måneder, for så at falde i og drikke igen.
På Behandlingscenter Søby Park sigter vi mod permanent ædruelighed og vi ved at det kræver mere end blot et selvpålagt forbud mod at drikke alkohol. Derfor bruger vi ikke begrebet tørlagt alkoholiker.
Vi ved at hvis ikke man får behandlet de bagvedliggende psykologiske mekanismer som fører til drikketrang, så vil den uvægerligt dukke op igen efter noget tid som tørlagt. Vi er nødt til at blive ædru – både fysisk og psykisk.
Tørlagt er ikke et begreb, som bruges i den professionelle behandling af alkoholisme. Ved en tørlagt alkoholiker forstår vi en person, som forsøger at holde sig ædru ved viljestyrke alene. Da vi ved at det sjældent lykkes, så stiler vi i stedet mod at gøre alkoholikeren ædru, hvilket også indebærer at man fjerner selve drikketrangen, og at alkoholikeren får et godt liv uden alkohol.
Normalt støder vi på begrebet tørlagt blandt folk, som har vekslet mellem tørlagte perioder og perioder med druk. Det er dette ulykkelige og opslidende mønster, som vi gerne vil bryde med behandlingen på Behandlingscenter Søby Park. Det lykkes som regel.
Livet som tørlagt alkoholiker er hårdt. Men livet som ædru alkoholiker kan blive fantastisk.
Det er vigtigt at forstå, at alkoholisme er en sygdom med både et fysisk, et mentalt og et psykisk aspekt. Det er naturligvis alkoholen, som i sidste ende vil tage livet af alkoholikeren, når kroppen er helt ødelagt af druk. Men hvis man blot fjerner alkoholen fra alkoholikeren, så får alkoholikeren det faktisk ikke bedre – han vil tvært imod få det værre. Og det skyldes det mentale og psykologiske element af sygdommen.
Alkoholikeren bruger alkohol som en form for selvmedicinering, hvad enten han er bevidst om det eller ej. Helt generelt bruger den alkoholiske person stoffet til at bedøve følelser han ikke kan håndtere. Uden denne ”medicin” vil han blive ængstelig, rastløs, irritabel og utilfreds.
Hvis ikke denne uro, frygt og vrede bliver behandlet, så vil det blive psykisk hårdt for alkoholikeren at være tørlagt igennem længere tid. Drikketrangen vil konstant ligge på lur.
Derfor handler det om at gøre alkoholikeren mentalt ædru, og ikke blot tørlagt fysisk.
At få et normalt liv som alkoholiker kræver at man bliver både fysisk og psykisk ædru. Det er ikke nok blot at være ”tørlagt”. Den psykiske side af sygdommen vil stadig være til stede, selv om vedkommende holder sig fra alkoholen gennem ren viljestyrke. Risikoen for tilbagefald vil være stor, hvis alkoholikeren ikke bliver befriet helt fra sin drikketrang og den indre uro som plager ham.
Det korte svar er derfor, at man ikke kan få et normalt liv som tørlagt alkoholiker, men man kan få et godt og normalt liv som ædru alkoholiker.
På Behandlingscenter Søby Park bliver du ikke bare tørlagt – du bliver også mentalt ædru!
Det kræver villighed og en indsats fra alkoholikeren selv at blive mentalt ædru, men vi ved at det kan lade sig gøre, for vi ser det ske hver gang vi sender en glad og ædru alkoholiker ud til et nyt og bedre liv.
Alkoholisme er en ødelæggende og livstruende sygdom, men med en professionel behandling på Behandlingscenter Søby Park kan man både genvinde sit fysiske og psykiske helbred og lære at leve et godt liv uden alkohol eller drikketrang. Det er det bedste man kan gøre for sig selv og sine pårørende.
Kontakt Steen Beck på TLF. 86 87 12 24 eller bliv ringet op på et tidspunkt der passer dig. Vi kontakter dig i det valgte tidsrum for en personlig og uforpligtende dialog omkring situationen.
DERFOR VÆLGER MANGE PATIENTER AT KOMME I ALKOHOLBEHANDLING PÅ BEHANDLINGSCENTER SØBY PARK OG BLIVE ÆDRU
Har du selv, et familiemedlem, en ven, medarbejder eller kollega, som har brug for at blive ædru med en alkoholbehandling?
Så tøv ikke med at kontakte os.
TLF. 86 87 12 24 er åben kl. 07.00 til 23.00
- også weekend og helligdage -
Vores alkoholrådgivning er uforpligtende, og du må gerne være anonym.