ALKOHOLIKER

For en alkoholiker sker en udvikling af sygdommen i 3 stadier over mange år. Derfor vænner familien sig stille og roligt over tid til tingenes tilstand.

Skete forandringen over en nat, ville der blive reageret prompte; men alkoholikeren har over lang tid ændret personlighed fra at være reel, ansvarlig, ærlig og nærværende til at være en mentalt fraværende, direkte løgnagtig, benægtende og uansvarlig tilskuer til livet og familiens mangel på trivsel.

Undervejs har familien følt skyld og skam over tingenes tilstand, og netop skamfuldheden betyder i de fleste tilfælde, at familien dækker over deres alkoholiker – de er med tiden blevet medafhængige.

Børnene kan ligefrem føle, det er deres skyld far eller mor drikker og er alkoholiker. De holder op med at tage kammerater med hjem, og de mistrives i det hele taget på grund af ”hemmeligheden derhjemme”.

Familiens sociale netværk skrumper ind, først fordi ingen inviteres hjem, for ingen må komme så tæt på, at de opdager at et familiemedlem er alkoholiker. Og til sidst forsvinder de få venner, som eller har holdt ud også, for de orker ikke længere at være vidne og indirekte deltagere i familiens deroute.

Facaden kan ganske vist stadig se pæn ud, familien med en alkoholiker arbejder stadig hårdt på at få det hele til at se ”normalt ud”; men inde bag gardinerne arbejder alkoholismen på at fremkalde den totale opløsning.

På et tidspunkt bliver det hele for meget, og ægtefællen kræver, at drikkeriet stopper, og at der skal hjælp til. Løfter fra alkoholikeren om at begrænse drikkeriet eller stoppe helt, tror ingen længere på. Hvem / hvor skal hjælpen så findes?

Der forsøges typisk først med egen læge og antabus, det hjælper måske i et stykke tid – familien blomstrer op, også alkoholikeren selv; men skuffelsen med tilbagefaldet lurer lige om hjørnet.

Næste station, 10 timer hos en psykolog; men psykologen kan ikke arbejde med en, som stadig drikker eller lyver. Har psykologen gennemskuet drikkeriet, vil psykologen sige fra her.

Næste forsøg, det kommunale misbrugscenter, der typisk tilbyder antabus og såkaldte motiverende samtaler a 45 minutter hver anden uge, eller en gang om ugen. Her lykkes det også kun ganske få at slippe fri af alkoholen; men helt ærligt, det er nærmest respektløst af det offentlige og dermed politikerne at mene, at en alkoholiker kan finde sin løsning med så tyndt et tilbud.

Familien står i et svært dilemma, hvor et menneske, de ellers elsker og holder af, efterhånden fremstår med 2 forskellige personligheder; nemlig en alkoholiker, som de ikke længere kan holde ud, og så den rigtige personlighed, som de trods alt stadig elsker og holder af.

Dette er en meget smertefuld situation for familien og opleves som et valg mellem kolera og pest. Skal man bide det hele i sig? Det gør rigtig ondt. Eller skal man sige fra? Det gør også rigtig ondt.

Gribes der ikke ind overfor en alkoholiker med en effektiv og professionel alkoholbehandling, er opløsning af familien med skilsmisse meget snart en realitet, tab af jobbet og dermed økonomiske problemer, helbredsproblemer og abstinenssymptomer, og ja, til sidst sidder en alkoholiker alene med sin flaske og udsigten til en alt for tidlig afgang fra denne verden.

Med ovenstående, forudsigelige løbebane for en alkoholiker, er et krav fra familiens side om at tage i 5-6 ugers intensiv, privatbetalt døgnbehandling en gerning ud af bekymring, kærlighed og omsorg, og er oftest den allersidste chance familien giver deres alkoholiker!

 

De patienter, vi modtager i behandling for alkoholmisbrug, har typisk stadig familie, hjem og job i behold og har egentlig gjort det ganske godt op gennem livet; men når det gælder alkohol, er de alligevel kommet til kort. Derfor, når du forestiller sig Behandlingscenter Søby Park, så glem alle billeder på nethinden og associationer om et drankerhjem med en flok bumser. Sådan er virkeligheden slet ikke. 

 

HVAD KENDETEGNER EN ALKOHOLIKER? 

 

Der er langt fra givet, at en alkoholiker drikker åbenlyst og sidder i lystigt drikkelag på bodegaen, eller at han ”sidder på bænken” og drikker for meget. Den typiske alkoholiker drikker derimod i det skjulte og alene.

Familie, hjem, job, helbred og økonomi er måske stadig intakte; men inde bag gardinerne mistrives familien, alt mens den kæmper for at holde facaden. Dagligdagen er fyldt med skyld og skam, hvor familien isolerer dig mere og mere.

En alkoholiker lyver om drikkeriet og manipulerer med familien i en grad, så de ofte tror, det er dem, den er gal med. I det lange løb fremstår alkoholikeren som uvederhæftig, og er måske endda i modstrid med sin egen personlighed, som oprindeligt var kendetegnet af ærlighed og troværdighed.

Kendetegnende er, at alkoholikerens drikkeri gør familien ked af det. Konfrontationer med alkoholikeren sker jævnligt, hvor der i bedste fald opnås løfter om bod og bedring, som bare ikke holder. Alkoholikeren mener måske de gode intentioner og løfter, og det kan gå godt i en periode – kort eller lang – med afholdenhed. Men efter nogen tid skuffes familien, når der igen findes skjulte flasker.

Som alkoholikerens drikkeri udvikles og tiltager, bliver følgerne tydeligere. Og når først kørekortet mistes, og fyresedlen følger fra arbejdet, er der ikke langt til skilsmissen og social isolation med den endelige deroute med ødelagt økonomi, drikkeri tidligt på dagen, helbredsskader og en alt for tidlig død i ensomhed.

 

I TAKT MED AT ALKOHOLIKERENS ALKOHOLMISBRUG BLIVER MERE ÅBENLYST, FORSTÆRKES BENÆGTELSEN OG LØGNENE.  

 

Enhver opfordring til hjælp eller alkoholbehandling afvises blankt. Benægtelse og løgne opleves hyppigere. Det er klassiske fraser hvor personen benægter at have et problem med alkohol. Eller at han/hun påstår de kan stoppe, hvornår det skal være. De går i forsvarsposition og bruger arbejde og familie som beviser for ikke at være alkoholiker.

Hvis du stiller en alkoholiker et ultimatum, vil han holde fast i, at han skal have lov til at drikke én øl eller ét glas vin. Det er en af de absolut største forhindringer for at genoprette en alkoholiker - og samtidig bliver den ene øl eller det ene glas vin til mange flere.

Alkoholikeren lover oftere og oftere at stoppe med at drikke. Alligevel bliver afhængigheden værre og værre, og ikke mindst tydeligere. Skuffelsen og byrden vokser sig større og større for familien, og ligeledes for alkoholikeren.

 

HVILKE FYSISKE SYMPTOMER HAR EN ALKOHOLIKER?

• Som alkoholiker oplever man en stærk trang til at drikke alkohol (craving).

• Alkohol spiller en større og større rolle i forhold til tidsforbrug og prioritering.

• Der skal større og større mængder alkohol til for at opnå samme effekt.

• Evnen til at styre, hvor meget man drikker, er nedsat = kontroltab, og i svære tilfælde endda helt sat ud af spillet.

• En alkoholiker drikker bl.a. for at undgå fysisk ubehag ved manglende indtag af alkohol. På et tidspunkt overgår ubehaget til egentlige abstinenssymptomer, som er en meget stærk drivkraft til at fortsætte drikkeriet.

• En alkoholiker drikker trods konsekvenserne, fysisk og socialt.

• Omkring 200 somatiske og psykiske sygdomme er relateret til alkoholisme.

 

HVILKE PSYKISKE SYMPTOMER ER DER FOR EN ALKHOLIKER? 

• En alkoholiker oplever trang, både psykisk og fysisk til at drikke alkohol (craving).

• Alkohol spiller en større og større rolle i forhold til tidsforbrug og prioritering.

• Drikkeriet bagatelliseres eller benægtes helt. Der lyves og drikkes i det skjulte.

• Drikkeriet planlægges.

• Drikkeriet begrundes, hvor omverdenen, diverse livsomstændigheder eller familiemedlemmer, jobbet, depression mv. får skylden.

• Evnen til at styre mængden af alkohol man drikker, er nedsat eller helt sat ud af spillet, såkaldt kontroltab.

• En alkoholiker drikker trods kendte konsekvenser, fysisk, psykisk, økonomisk og socialt.

• Hårdt presset indrømmer en alkoholiker måske drikkeriet, men fastholder stædigt, at det vil man ikke have hjælp til.

• Ca 200 psykiske og legemlige sygdomme knytter sig til alkoholisme.

 

 

DEPRESSION, SOM FØLGE AF MISBRUGET, ER NÆSTEN UUNDGÅELIG. 

 

Virkningen fra alkohol eller de beroligende stoffer, som medicin eller sovemedicin, aftager over tid. Den positive virkning bliver mindre og mindre.

I stedet ryger alkoholikeren ind i en ond cirkel. Den udeblivende positive effekt giver en betydelig indre uro (abstinenser) og en fortsættelse af alkoholisme. Den positive indvirkning alkoholen eller medicinen gav i starten, ender med at have den modsatte virkning og misbrugeren vil opleve en tilstand af uro og/eller depression.

En øget tolerance for alkohol (eller medicin) opstår naturligt - der skal mere og mere til for at få samme effekt.

Nogen begynder at blande medicin og alkohol. Hermed opnår de en kort, men bedre effekt. Det ender dog oftest i en meget farlig dobbelt afhængighed, som er ekstrem stærk og svær at komme ud af.  

EN ALKOHOLIKER KAN OG VIL IKKE HVERKEN ERKENDE ELLER INDRØMME MISBRUGET.  

 

På trods af en tolerance der er øget, smuldrende troværdighed samt manglende nærvær, kan eller vil en alkoholiker ikke se, hverken det voksende problem eller konsekvenserne, som kan være fatale. Forslag om hjælp og egentlig alkoholbehandling afvises af alkoholikeren, som bagatelliserer problemet.

En alkoholiker har reduceret sin tilstedeværelse og er mentalt fraværende - livet opleves som gennem et mat vindue, der gør det svært at se detaljerne. Det er også med til, at udviske synet på deres misbrug.

 

HVILKEN HJÆLP ER DER FOR PÅRØRENDE TIL ALKOHOLIKERE? 

 

Hvilken hjælp er der til pårørende til alkoholikere? Med i et forløb på Behandlingscenter Søby Park for en alkoholiker hører et program for de pårørende.

Her lærer de pårørende bl.a. om de mekanismer, som driver alkoholikeren og den (uønskede) rolle, de ofte selv har fået som en kontrollerende faktor og den, som må tage stort set alt ansvar i /for familien.

Desuden arbejdes der i vores familieprogram med at løse op for traumer, ligesom de pårørende får værktøjer til at imødegå en aktiv alkoholikers manipulation og gennemskue begrundelser og løgne omkring drikkeriet.

De pårørende møder også andre familier med en alkoholiker i behandling, hvor de kan udveksle erfaringer og i det hele taget få indsigt og bevidsthed om sygdommen alkoholisme, hvad det gør ved dem, og også meget vigtigt, at de oplever at de ikke er alene!

 

Sagt uden filter: Med den sygdom, som alkoholisme er, samt det udprægede benægtelses-syndrom hører det til sjældenhederne, at en alkoholiker frivilligt tager i alkoholbehandling.