Bliv ringet op
 Vi er der for dig - Også for pårørende & arbejdsgivere. 
   Telefon rådgivning er altid gratis, uforpligtende og anonymt. Kontakt os NU på TLF. 86 87 12 24   

DØGNBEHANDLING

Hvad menes der med begrebet DØGNBEHANDLING, og hvad er fordelene og styrken? 

 

4 ud af 5 af vore patienter kommer ud af misbruget. 

Ring 86 87 12 24 og hør, hvordan du man kommer i døgnbehandling hos os.

 

Behandlingscenter Søby Park tilbyder døgnbehandling af primært alkoholmisbrug, men også andre afhængigheder som kokain, hash og misbrug af receptpligtig medicin. 

 

Døgnbehandling er en behandlingsform, hvor alkoholikeren opholder sig og bor på behandlingshjemmet i en periode.

Misbrugsramte mennesker har rigtig gode muligheder for at blive afhængigheden kvit gennem en intensiv døgnbehandling.

Er afhængigheden afgrænset til alkohol varer en døgnbehandling hos os typisk 5-6 uger, selvom det naturligvis er individuelt.

Du kan derfor ringe til os på 86871224, for at høre mere om, hvor langt et ophold du, eller din pårørende skal regne med – vores tlf. er åben fra kl. 07.00 til kl. 23.00 alle dage, året rundt.

 
 

 

Hvad er fordelene ved en døgnbehandling?

Blandt fordelene ved en døgnbehandling er afskærmning fra dagligdagens fristelser og at alkoholikeren har professionel opbakning og støtte døgnets 24 timer alle ugens dage i bestræbelserne på at lægge misbruget bag sig.

Sammenlignet med dagbehandling, eller ambulant behandling, hvor risikoen for at ”falde i” mellem behandlingsseancerne er høj, er risikoen herfor i en døgnbehandling lig nul – ikke fordi vi er et fængsel, men fordi vi har medarbejdere på job døgnet rundt, og fordi vi desuden bor afsondret ude på landet.

Sammenlignet med dagbehandling er døgnbehandling også væsentligt mere intensivt. Der er afgørende forskel på at være i behandling nogle få timer ugen, og dette at være i døgnbehandling.

Dagbehandling i privat regi foregår hos de fleste udbydere 3 dage om ugen i nogle få eftermiddags- eller aftentimer.

Hos de kommunale misbrugscentre er indsatsen endnu mere afgrænset, typisk med et tilbud om en samtale a 45 minutter hver anden uge, i hårdt ramte tilfælde en gang ugentligt + tilbud om antabus.

I vores døgnbehandling er der intensivt fokus hele dagen fra morgen til sen aften, 7 dage om ugen på problemet alkohol og evt. traumer og både psykiske og praktiske udfordringer. 

 

 

Trygge rammer og en struktureret hverdag i en døgnbehandling

I en døgnbehandling er der trygge og strukturelle rammer, fra tidlig morgen til sen aften.

Blandt andet, foregår afrusning hos os med overvågning tilpasset patienten og under lægetilsyn.

Dagen er skemalagt, som på et kursus, så et døgnophold på Behandlingscenter Søby Park er bestemt ikke kedeligt, men meget intensivt og handler om patienten selv og vedkommendes udfordringer.

Døgnet rundt er der professionelt personale til støtte og opbakning, og det er vel at mærke medarbejdere, som udover professionel uddannelse og træning, selv har haft et misbrug, men som de er kommet ud af med en behandling efter Minnesota Modellen, populært også kaldet en Minnesotakur, som vi også bruger her.

Når det kommer til alkoholisme og afhængighed generelt, kan der ikke sættes effektivt og intensivt nok ind for at komme problemet til livs, uanset hvilket stadie patienten befinder sig på, idet afhængighed altid er udtryk for at særdeles stærke kræfter er i spil, og hvor egen vilje ikke rækker.

Man kan ikke være bare ”lidt alkoholiker” ligesom man heller ikke kan være ”lidt gravid”. Det er er kun et spørgsmål om, hvorvidt man som alkoholiker er i fase 1, 2 eller 3. Læs mere om alkoholismens faser her

Uanset hvilken fase skal der sættes fuldt og helt ind med ALLE midler for at stoppe sygdommens udvikling – derfor er døgnbehandling det absolut sikreste.

Både patient og dennes familie kan spares for meget, ved en døgnbehandling i det første stadie. 

 

 

At være i døgnbehandling indebærer en personlig forandringsproces og selvindsigt

I en døgnbehandling trives fokus på disse personlige processer optimalt, under sikre forhold og rammer og med professionel opbakning, vejledning og støtte døgnet rundet alle ugens dage.

Patienten bliver med andre ord løftet ud af drikkeriets vaner og hverdagens bekymringer, og fokus er hele tiden rettet mod frihed for afhængighed og dette at få et godt liv med selvrespekt og genetablering af livsglæde, sociale relationer og andre menneskers respekt.

Du opdager, at du ikke er alene, men at mange andre er faldet hen til selvmedicinering gennem at håndtere deres liv og følelser med alkohol eller andet, som har fanget dem i en afhængighed.

Befrielsen i en døgnbehandling opleves også ved, at det ikke længere er nødvendigt at benægte eller forklare og forsvare. Samværet med andre patienter i bedring virker stærkt motiverende på den enkelte alkoholiker.

 

 

I en døgnbehandling arbejder vi med nogle grundlæggende faser  

Den individuelle behandlingsplan udarbejdes løbende, som vi lærer patientens udfordringer nærmere at kende.

Patienten i døgnbehandling evalueres på daglig basis af behandlerne og den individuelle behandlingsplan justeres og udbygges i takt hermed.

Alle kan ikke skæres over en kam, og derfor tillægger vi naturligvis det individuelle aspekt meget stor vægt! Bl.a. derfor starter en døgnbehandling hos os altid med en konsultation mellem patient, en af vores faste læger og en af vores behandlere.

Men grundtemaerne i en døgnbehandling efter Minnesota Modellen kan beskrives således:

Nedbrydning af benægtelsen og erkendelsen heraf

  • Afdækning af selve misbruget og dets omfang
  • Anerkendelse af misbruget og de konsekvenser det har medført
  • Her arbejdes med at få åbenhed og ærlighed

Den positive fase

  • Genopbygning af hvorledes man får sit liv vendt til det positive uden alkohol eller stoffer
  • Introduktion til Anonyme Alkoholiker og netværk Introduktion og værktøjer til at sætte sig selv mindre i centrum

Den personlige fase

  • Ser på hvilke defekter hos personen som misbruget har været bygget op omkring eller som er påvirket af.
  • Genopbygning af selvværd
  • Arbejdet med struktur i dagligdagen
  • Tilbagefaldsforebyggende værktøjer og metoder
  • Håndtering af følelser som vrede, angst/frygt.
  • Arbejde med at gøre sig selv til sin egen bedste ven
  • Introduktion til værktøjer til positiv tænkning
  • Arbejde med såvel familieforhold som arbejdsforhold

Den enkelte patient evalueres på daglig basis, og behandlingsplanen tilpasses individuelt og udbygges efter patientens individuelle og personlige behov.

Bl.a. støder vi meget ofte på traumer og forhold, som vi skal arbejde individuelt med, så de ikke står som hindringer for en god og stabil ædruelighed.

Social angst, depression, dårlig nattesøvn, selvmordstanker møder vi ofte hos vores patienter – naturligvis tager vi i en døgnbehandling hånd om disse problematikker på professionel vis. 

Gennem hele forløbet i en døgnbehandling får alkoholikeren støtte, hjælp og vejledning i den nødvendige udvikling og forandringsproces.  

Forandring på alle leder og kanter er nødvendig for at komme afhængigheden til livs. I vores verden siger vi derfor også: ”Den samme mand drikker igen” – uden en dybdegående og markant forandring lykkes det ikke. 

 


 

Behandlingscenter Søby Park

Ring før du gør noget

Kontakt Steen Beck på TLF. 86 87 12 24 eller bliv ringet op på et tidspunkt der passer dig. Vi kontaker dig i det valgte tidsrum for en personlig og uforpligtende dialog omkring situationen.

 


 

 

 

Kender du en, eller har du en alkoholiker i familien, er det værste du kan gøre at gøre ingenting!

De, som kommer i døgnbehandling hos os, er typisk mennesker, som på mange af livets områder har gjort det rigtig godt; men når det kommer til alkohol, er de kommet til kort. Kort og godt, der er stort set altid tale om mennesker med hjem, job og familie i behold, men alkohol er blevet så stor en belastning i familien, at den ikke længere kan holde det ud.

En aktiv alkoholiker har det faktisk rigtig skidt, men som en af mange overlevelsesstrategier, er alkoholikeren i benægtelse.

Benægtelsen er et af de sikre tegn på sygdommen alkoholisme. Alkoholikeren benægter ikke bare overfor omverdenen, men også over for sig selv. Ikke så underligt måske, for i dagligt brug er ”Alkoholiker” et frygteligt belastet ord, der associeres med ”bumser”, ”sutter” og ”manden på bænken”.

Virkeligheden er imidlertid en helt anden. Vel findes manden på bænken, men fakta er, at han også engang har fungeret, sandsynligvis med hjem, job og familie; men han har kørt linen helt ud, sandsynligvis fordi han var omgivet af berøringsangst, hvor ingen turde påtale eller gribe ind.

Så gør noget! Lad ikke misbruget få frit løb, så det ender i en alt for tidlig og ensom død, kun med flasken som selskab. 

 

 

 

Hvordan kommer man i døgnbehandling?

Få vores gratis og uforbindende rådgivning om, hvordan du og familien griber ind og får et familiemedlem i døgnbehandling.

Indgriben i et andet menneskes liv kaldes i denne sammenhæng for en INTERVENTION. Grebet rigtigt an og med den rette baggrundsviden, lykkes det næsten altid at få alkoholikeren i familien til at acceptere at komme i døgnbehandling – hvordan drikkeriet skal ophøre er op til os.

Men selve interventionen kræver indsigt og viden. Derfor, ring til os på 86871224, og hør nærmere INDEN DU GØR NOGET.

At bede om hjælp hos os er ingen skam, men tværtimod en styrke…

 


 

 

Derfor vælger mange døgnbehandling hos Behandlingscenter Søby Park

  • Stop misbruget og de tiltagende, negative konsekvenser NU med en værdig og professionel, medmenneskelig døgnbehandling, hvor vi arbejder med en fremadrettet løsning.
  • Professionel, empatisk intervention med værdighed for alle parter. Få vores hjælp til at motivere den afhængige til at droppe sit alkoholmisbrug med effektiv hjælp i en døgnbehandling.
  • Akut patient modtagelse døgnet rundt, alle dage året rundt, også helligdage og weekender. Afhentning, hele landet.
  • Lægetilsyn, helbreds- og medicinske forhold og patientsikkerhed varetages af vore fast tilknyttede læger og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
  • Alkoholbehandling efter Minnesota Modellen, opdateret og udbygget med anerkendte og tidssvarende, terapeutiske metoder.
  • 5 ugers primær misbrugsbehandling med døgnophold i diskrete, herskabelige og i særklasse skønne og rummelige forhold på Herregården Søbygård ved Århus.
  • Opfølgende, ambulant efterbehandling og relevant, terapeutisk program for de nærmeste pårørende.
  • Behandlingen for alkoholmisbrug varetages af vore certificerede behandlere og specialister i misbrug med mange års erfaring som ædru alkoholikere.

 


 

Har du selv, et familiemedlem, en ven, medarbejder eller kollega, som har behov for en døgnbehandling?

Så tøv ikke med at kontakte os.

TLF. 86 87 12 24 er åben kl. 07.00 til 23.00

- også weekend og helligdage -

  

Vores rådgivning er uforpligtende, og du må gerne være anonym.