- 4 ud af 5 af vore patienter kommer ud af deres misbrug.
- Ring TLF. 86 87 12 24 og få råd om, hvordan man kommer ud i misbrugsbehandling.
Medmisbruger er et udtryk, som nogle bruger til at betegne en person, hvis tankegang og adfærd er præget af forholdet til en misbruger. Der er typisk tale om en person med tætte sociale relationer til en misbruger, f.eks. en ægtefælle, kæreste, barn eller forælder til en misbruger.
Udtrykket medmisbruger kan dog være lidt misvisende, da det antyder at personen selv misbruger alkohol eller stoffer. Det er som regel ikke tilfældet. I dag bruger de fleste derfor betegnelsen medafhængig.
Adfærden hos en medmisbruger/medafhængig er kendetegnet ved, at personen har ændret adfærd for at tilpasse sig det unormale liv sammen med en misbruger. Ofte er den medafhængige ikke selv bevidst om denne adfærdsændring. Det unormale er blevet normen.
Adfærden hos en medmisbruger/medafhængig kan variere, men typiske symptomer er, at den medafhængige forsøger at dække over alkoholikeren eller ”holde facaden udadtil”, så omverden ikke skal opdage hvor slemt det står til.
Medafhængighed kan også give sig udslag i ”kontrolsyge”, hvor personen hele tiden skal tjekke og kontrollere alkoholikerens/misbrugerens adfærd, for eksempel ved at undersøge skabe og skuffer for flasker, eller ringe dem op i tide og utide for at kontrollere, at de er ædru og clean.
Endelig kan den medafhængige også ændre adfærd i retning af overdreven perfektionisme i sit eget liv, som et forsøg på at kompensere for ”liget i lasten”, eller personen kan udvikle et overlegenhedskompleks i forhold til alkoholikeren/misbrugeren, hvor de hele tiden taler ned til misbrugeren og behandler ham som et barn.
Jo tættere ens sociale relation er til en alkoholiker, jo større er risikoen for at man udvikler medafhængighed.
Derfor ser man ofte medafhængig adfærd hos ægtefæller eller børn til alkoholikere, men også forældre og kærester til alkoholikere er i farezonen for at udvikle medafhængig adfærd, hvis problemet får lov at udvikle sig.
Oftest er den medafhængige til alkoholikeren ikke selv bevidst om at de har ændret adfærd som følge af partnerens eller forælderens alkoholisme. Som regel sker adfærdsændringen ud fra den bedste hensigt. De ønsker at skåne alkoholikeren for andres ringeagt og fordømmelse, og derfor går de ind og dækker over hans unormale adfærd. De fejer op, glatter ud og reder tråde ud på hans vegne.
Problemet med denne adfærd er dels, at den medafhængige selv udvikler et problematisk adfærdsmønster, hvor de f.eks. begynder at lyve overfor venner og kolleger, og dels virker alle deres bestræbelser kun til at skjule og forhale det virkelige problem – nemlig alkoholikerens misbrug.
Alkoholproblemer forsvinder ikke ved at man skjuler dem. De vokser sig kun større.
Ligesom alkoholikeren skal have hjælp til at løse sit problem, så gælder det også for den medafhængige.
Både alkoholikeren og den medafhængige har det til fælles, at de har udviklet en usund adfærd og nogle uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, som de kan komme til at hænge fast i, hvis de ikke får hjælp.
Det første og vigtigste skridt for den medafhængige er at bryde isolationen og tavsheden. At få talt åbent og ærligt med nogen om, hvordan de har det. Få sat ord på hvad de tænker og føler.
Det bedste er at tale med andre som har stået i samme situation, og som har fundet vejen ud af deres medafhængige adfærd. De har nogle erfaringer som kan gavne andre.
Ligesom AA er et fællesskab for alkoholikere, der ønsker at stoppe med at drikke, så findes der også tilsvarende fællesskaber for medafhængige, der ønsker at komme ud af deres medafhængighed.
Der er for eksempel Al-Anon, som er for alle pårørende til alkoholikere, og der er et andet fællesskab, der hedder ACA, som står for Adult Children of Alcoholics, altså voksne børn af alkoholikere.
Hvis vi taler om en medafhængig – altså en pårørende til en misbruger, så skal personen ikke selv i misbrugsbehandling. Den medafhængige kan derimod få hjælp til at løse deres medafhængighed på anden vis.
På Behandlingscenter Søby Park tilbydes en såkaldt familiebehandling til alkoholikerens/misbrugerens nærmeste pårørende. Det kan f.eks. være ægtefæller, kærester eller voksne børn til alkoholikeren.
Familiebehandlingen er en del af behandlingspakken, når en patient indskrives på Behandlingscenter Søby Park. Alle pårørende som ønsker det, har mulighed for at deltage i familiebehandlingen så længe de har lyst.
Familiebehandlingen på Behandlingscenter Søby Park foregår hver torsdag aften.
Kontakt Steen Beck på TLF. 86 87 12 24 eller bliv ringet op på et tidspunkt der passer dig. Vi kontakter dig i det valgte tidsrum for en personlig og uforpligtende dialog omkring situationen.
DERFOR VÆLGER MANGE PATIENTER AT KOMME I MISBRUGSBEHANDLING PÅ BEHANDLINGSCENTER SØBY PARK
Har du selv, et familiemedlem, en ven, medarbejder eller kollega, som er medmisbruger og har brug for misbrugsbehandling?
Så tøv ikke med at kontakte os.
TLF. 86 87 12 24 er åben kl. 07.00 til 23.00
- også weekend og helligdage -
Vores alkoholrådgivning er uforpligtende, og du må gerne være anonym.